PRO – før og frem
Kunstnersammenslutningen PRO blev stiftet i 1962 og fejrede således 60-års udstillingsjubilæum i 2023. PRO kaldte sig fra starten en nyskabelse med programerklæringen om, at halvdelen af gruppen hvert andet år skulle stille sig på omvalg og udstille sammen med andre – som et redskab for kunstens udvikling. En smuk, men utopisk tanke, som da heller ikke lod sig realisere.
PRO har dog til alle tider været tro mod sin idémæssig oprindelse og som navnet antyder: at være åben overfor nyt og andeles, og med kærlighed til det alternative, uden nogen begrænsninger. Gruppens linje er stadigvæk alsidighed med det formål at udstille betydningsfulde kunstnere indenfor forskellige kunst-genrer.
I løbet af årene har en lang række prominente danske og udenlandske kunstnere været medlemmer og indgået i PROs ånds- og udstillingsfællesskab. PRO var først med at have skabende kunstnere (digtere, forfattere o.a.) fra andre kunstgenrer som medlemmer, og i dag tæller flere af medlemmerne også musikere og komponister.
PRO udstillede 44 gange på Charlottenborg indtil 2006, hvorefter dette ikke længere var muligt. Sidenhen har PRO vist udstillinger på Silkeborg Bad, Fanø Kunstmuseum, Rundetårn, Gammelgaard, i forskellige større kunstforeninger og i Helligåndshuset i København.
I 2023 udstillede PRO på Heerup Museum med dialogudstillingen ”Heerup og PRO – på opdagelsesrejse”, som vises på Dronninglund Kunstcenter i 2024.
PRO har en fast tro på, at kunstnersammenslutninger har en berettigelse i dansk kunstliv, og at fællesskabet er essentielt for den enkelte kunstners udvikling.
Grundlæggere og deltagere i den første udstilling i november 1963
- Poul L. Andersen
- Svend Danelund
- Niels Guttormsen
- Elmer Hemmingsholt
- Gunnar Hossy (gæst)
- Ebbe Dyre Jarner
- Julius Jespersen
- Erik Jørgensen
- Poul Kerber
- Peer Koefoed-Larsen
- Nes Lerpa
- Poul Lillesøe
- Kai Lindemann
- Niels Macholm
- Peter Nyborg
- Rudi Olsen
- Kjeld E. Petersen
- Roger Martyn Pring
- Hugo Rasmussen
- Tonning Rasmussen
- Annelise Ratsach
- Preben Reinicke
- Frank Rubin
- Ole Bach Sørensen
- Grete Sørensen
- Bjarne W. Troelstrup
Nuværende medlemmer
Billedkunstnerne Gunnar Bay Bayz, Hans Kjær, Jon Gislason, Hans Tyrrestrup, Henriette Lorentz, Ole Bach Sørensen, Annette Sjølund, Jonna Pedersen, Bjørn Eriksen, Jan Jensen, Stig Weye samt musiker & komponist Karsten Vogel.